Solopgang i Monument Valley og så afsted til Moab

Klokken var kun 5.15 da vi blev vækket af et hylende vækkeur. Første morgen herover hvor vi egentlig helst havde sovet længere. Det havde igen været en varm nat. Vi havde ladet vinduerne stå åbent, og heldigvis kom det noget vind i løbet af natten, så det kølede lidt ned. Det er grumt at det er så varmt om natten. Det bliver åbenbart sværere med alderen at holde det ud. ( så det burde ikke være noget problem )

Ud af sengen og på med noget tøj. Og så ellers ud på skrænten for at nyde synet. Det er uvirkeligt flot.

Vi fik badet og klædt os på. Pakket vognen og så op på parkeringspladsen foran hotellet. Vi ville op og have deres morgenbuffet.

Dejlig morgenmad og kaffe, og så var vi ellers klar til en længere køretur. Inden vi kørte vrinskede det højt uden for døren - vi åbnede den og så stod der en sød hvid hest uden for og sagde hej.

Vi skulle kører ud over Mexican Hat og videre mod Moab. Igen så vi flere vilde heste og desværre også en som lå død i vejkanten. Det var en makabert syn, for det er vi jo ikke vant til at se hjemmefra.

Vi kørte bagom Monument Valley i forhold til vejen vi ankom på. Det var faktisk næsten flottere fra den side.

"bagsiden" af  Monument Valley

Mexican Hat

Vi kørte kort ind til siden hos en lokal indiansk sælger - egentlig bare fordi det var et flot punkt at tage billeder fra. Men vi kunne jo ikke være bekendt at bare gøre brug af hans grund, så vi købte en "Dreamcatcher". Og han blev glad.

"Dreamcatcher "til vinduet

Vi kom til Bluff, en lille tør flække. Ikke en disse at kigge på og der var 157 km. igen til vi nåede frem.

Landskabet skiftede voldsomt undervejs. Først røde klippeformationer så hvide og så kom der fladt hedelandskab. Her kunne de virkelig god bruge noget regn.

Floderne, bortset fra San Juan Floden, var helt udtørret.

Vi havde kæmpet bragt med det berømte internet i går - og opgav. Jeg gider ikke sidde og bruge hele aftenen på at forsøge at loade bloggen, vi er jo på ferie.
Men da vi kom til White Mesa midt på dagen var der net....Hurra...
Vi holde ind og fik loadet bloggen op. Vi fik også lige facetimet med Sabina som ville sige "glædelig fars dag". Vi synes det er dejligt at det er så nemt at snakke og skrive med dem derhjemme.

Vi nåede til Blanding, stadig i Utah. Her gik det opad og vi var oppe i over 2 km. højde over jorden. Det poppede godt i ørerne.

Næste by var Monicello. Her så vi endelig at de gjorde brug af vindmøller til al den vind de har.

Og så kom dagens skuffelse. Det er ikke alt på en tur som er rosenrødt. Vi havde planlagt at skulle i Canyonlands. Det var da også smukt. Men det var altså noget af et " jeg vil så gerne ligne" syn.

Når vi nu har været i Bryce Canyon, Zion, Arches og Grand Canyon, så var det et misk mask af det og vi havde det sådan lidt - øv. For der var rigtig langt derud. 54 km. fra vi drejede af og kom ud til tjekpoint, hvor vi igen kunne bruge vores årskort til Nationalparkerne. 

Og misforstå mig ikke. Det er da flot. Men måske vi ikke var i humør til flere røde klipper og bjerge. Who knows?  

Vi stoppede kort ved et picnic område og spise lidt frokost.

Nå, men 54 km. retur til hovedvejen og så stod den på Moab.

Canyonlands

Canyonlands

Canyonlands

Canyonlands

Canyonlands

Når vi kører så mange kilometer på vejen og langs bjerge og klipper, så ser vi jævnligt store klippestykker og sten ligge langs vejen. Vi kommer altid til at snakke om, tænk hvis vi lige kørte her når den rev sig løs og kom buldrende ned fra bjergsiden....det skal man altså ikke tænke yderligere over.

Sådan en fætter kan godt stoppe en bil - eller et liv

Lige i udkanten af Moab tankede vi, den var tæt på tom. Det er en meget tørstig vogn!! Næsten 1000 kr. kunne der være for.

15.50 drejede vi ind på Canyonlands Campground i Moab.

Vi var trætte, som i gamle mennesker trænger til en lur.

Vi fik en fin plads, kørte vognen ned til "dump station" for at tømme både det sorte og grå vand.

( toilet og alm. affaldsvand ). Så vognen på plads og så ud på bænken og sidde lidt.

Her fik jeg så skrevet ovenstående og så trak vi ind og tændte A/C'en. Her er godt lunt. Hov, jeg kiggede lige over på sengen....her snorker Hr. Jakobsen....

Aftenen skal stå på mexicansk mad og en kold Margarita 💓