Hjemrejsedag

En af hotellets papegøjer

Vi var nået til den dag som, vi i hverttilfælde, hader - hjemrejse dagen. Vi er bare rastløse, især når vi ved hvor lang rejsetid som ligger foran os.

Vi prøvede at blive liggende så længe som muligt, det var selvfølgelig ikke særlig længe idag, typisk.
Vi skulle først afsted fra hotellet ved 19 tiden, afrejse fra McCarran lufthavn kl. 21.30.

For ikke at være hjemløse efter normal udtjekning kl. 11, havde vi lejet værelset for en ekstra dag.

Jeg hentede morgenmad så vi kunne spise på værelset igen. Det er altså for varmt fra morgenstunden af til at gå ud og spise morgenmad. Og vi gider ikke den store buffet på hotellet hver morgen.
Når nu vi også har en minisuite, så er det egentlig også dejligt at sidde og spise roligt dér inden vi går ud.

Vi pakkede kufferterne sådan godt og vel færdige.

Kim ville se klokken 11 fodboldkampen på værelset. Der hvor der ellers ser fedt ud med alle tv skærmene og en masse "fodboldtosser", er stedet hvor man er ved at blive kvalt i cigaret- og ikke mindst cigarrøg. Det er lidt heftigt. Men stemningen fejler ikke noget. Sjovt når det er fodbold interesseret fra hele verdnen som ser det sammen. Men denne kamp tog Jakobsen alene.

Jeg drog til poolen, for pokken jeg blev slået omkuld da jeg kom uden for, det var lige før jeg gik retur og så droppede den sidste solbadning😱 Jeg kunne allerede der mærke at det var helt tosset med varmen idag.
Nå, men jeg gjorde det alligevel. Kom ned og fik vist nøglekort, som er adgang til området, fik undersøgt min taske, som sædvanligt og så ind og tage håndklæder som er til fri afbenyttelse.

Det er så både godt og skidt. For når gæsterne er gået fra poolen og ikke tager håndklæderne med til "snavstøjskurven", så ligger de på solsengene, og man kan ikke se at de er ledige. Hvis nu det var folks egne håndklæder, ja så siger det sig selv, så var håndklæderne væk sammen med gæsten og man kunne se at vognen var ledig.
Jeg fandt dog hurtigt 2 ledige og slog mig ned. Havde kun lige lagt mig og sprayet mig i et lag solcreme, så måtte jeg simpelthen i vandet. Ahhhhh......se det var skønt.

Skønt at ligge at kigge op på dette, men alt for varmt

Klokken 13, as usual, kom Kim. Fik spayet ham med resten af sprayflasken, så var han også klar til solen. Så var det frokost tid.
Vi spiste ved poolen og blev der lidt. Lidt over 2 måtte jeg kaste håndklædet, både deres og mit eget. Jeg kunne ikke holde varmen ud mere.

Et køligt bad var sagen og så få pakket kufferten helt færdig.

Vi ville gå på Harrahs og høre musik inden aftensmad og turen til lufthavnen.

Det var som om aller andre også synes at varmen var for slem lige nu, der var lidt affolket, hvis man kan bruge den beskrivelse i Vegas. Men da vi gik forbi vores "spot" "Five o'clock somewhere" var der helt tomt udenfor, hvor der ellers er helt fyldt med mennesker, som kigger på mennesker mens de nyder deres øl eller drink.

Har aldrig før set at der var tomt

Æv, da vi kom til Pianobaren på Harrahs fik vi af vide at de var syge - ingen underholdning. Ville ellers gerne lige have hørt dem igen 😩 Nå, god bedring til dem.

Turen retur til hotellet blev gennem de andre hoteller for at slippe for at gå uden for.

Vi gik lige en tur gennem "The habitat" på vores hotel, så så vi lige dyrene for sidste gang. Flamingoer, fine ænder af fin race, nogle andre flamingotyper end de lyserøde, karper, koier, skilpadder og papegøjer. Jo, her er et rigt dyreliv.

Resten af tiden skulle ikke bruges på værelset, selv om der nok var det rareste. Derfor satte vi os ind på Carlos and Charlies, den mexicanske bar og restaurant. Det var til at holde ud ude i baren, da der er vandforstøvning overalt. Så en sidste margarita inden vi gik op og lukkede kufferterne helt.

Retur til selv samme restaurant for at få aftensmad. Mætte og tilfredse gik vi op og hentede vores kufferter og rygsække og lidt i 7 tjekkede vi ud.

Så ned til "bellboy" som fløjtede i sin fløjte, så taxien må køre frem. Afsted til lufthavnen.

Sidste taxi tur

Indtjekningen gik fint, vi fik vi ikke sædenummer på vores billet?? Hmmmm, hvorfor nu ikke det. Jo, der var så mange som havde tjekket ind online, så der var ikke sæder til os ved siden af hinanden. ØV. Næsten 10 timer i en flyver hver for sig, det var vi ret kede af. Men vi ville se, om vi ikke kunne bytte med en når vi kom ombord.

Lidt lallen rundt i Las Vegas lufthavn, McCarran som den hedder. Der var ikke mere at komme efter. Nu ville vi bare hjem.

Ombord fik vi heldigvis byttet plads med en som sad alene ved siden af Kim. Men for filan der var dårlig plads. Man kunne ikke engang bukke sig frem over og tage sko af eller på. Jeg havde næsten klaustrofobi. Og da maskinen var fyldt til bristepunktet, var der ikke mulighed for opgradering som på udrejsen. Det er noget af det bedste vi nogensinde har gjort på en flyvetur.

Heldigvis fik vi sovet ret meget på turen, trods de meget smalle og små sæder.

Omkring 10 timer senere ankom vi til London. Det er en forfærdelig lufthavn. Dårlig indrettet. Men vi kom meget hurtigt igennem security og så var der så lige 3 timers venten. Ikke så god en connection som man kunne ha' håbet på. Men tiden gik da.

On time, det passede så ikke helt

Med 20 minutters forskinkelse kom vi videre fra London. Heller ikke her kom vi til at sidde sammen. Men det var kun små 2 timer, så det var okay. Men nyt er lært. Der er så mange som tjekker ind hjemmefra nu, så det skal man altså huske. Også til hjemturen.

Selv om vi havde sovet 4-5 timer på den oversøiske flyvning, faldt jeg meget hurtigt i søvn igen fra London. Så jeg fik lige en ½ time der, så vågnede jeg igen. Nu var vi næsten hjemme....juhuuuu.

Tuch down - vi var på dansk jord. Nemt ude igennem den nye paskontorl, selvbetjening hvor du scanner din pas og bliver fotograferet.

Rygsækkene, som vi havde fået tjekket ind pga. pladsmangel i kabinen, og vores kufferter kom hurtigt.

 Ud på vejen og blive samlet op af Jan, min bror, og så snuden mod Allerød.

Mens jeg sad der i bilen snurrede hele hovedet - det er rigtig mange timer at rejse. 20 timer, så må man godt være mør.

Vi var hurtigt hjemme og inden for døren sad vores dejlige mis og tog imod os med stor glæde.

Den har haft det godt. Svigerinde Bethina og Rebecca har boet i vores hus. Det er så dejligt at vide, at der bliver passet på ens hjem, når man er væk så længe.

Efter en times vimsen rundt, åbne kufferterne og lige falde til ro, røg vi direkte i seng. Jeg tror det to 2 minutter så snork sov vi.

Lidt over 5 var jeg så vågen igen. Nøj, det var skønt at have ligget i sin egen seng igen.

Ude godt - hjemme bedst 💓

Tak fordi i har læst med. Det er en fornøjelse at skrive, også selv om det er en kamp med internettet derover. 

Men bloggen er til stor glæde for os senere. Vi oplever så meget, så det kan være svært at huske det hele, her hjælper bloggen. Og vi bruger den og dem fra de andre år ret tit.

Nu er det tid til at fordøje det hele, det tager som regel lidt tid før hele rejsen samle sig i hovedet.

Alt rejse er at leve - nu må vi se hvor vi skal hen næste gang.

God sommer allesammen.