Hot Springs - det varmeste bassin |
Vi skulle også lige flytte vores vogn 3 pladser, da vi i først omgang kun købte 3 overnatninger, men nu har tilkøbt en. Og den plads vi havde først var booket fra idag.
Da den var på plads gik vi over til Hot Springs. Fantastisk sted med fede pools. Men de hedder nu altså HOT Springs af en årsag. Vandet i pools'ne var så varmt at man næsten ikke kunne gå ned i dem. Pools'ne består af varmt mineralvand. Ud over svømmebaner tilbyder Hot Springs forskellige soaking sektioner med temperaturer fra 31 til 40,5 grader. Det krystalklare vand, der er fri for den stærke lugt af svovl, der er typisk for mange varme kilder, gør Ouray Hot Springs Pool unik.
Det varmeste måtte man kun søppe rundt i i 15 minutter og folk med forhøjet bloktryk og hjerte problemer frarådes at bruge bassinet. Jeg tog nu et hurtigt dyp alligevel. ( forhøjet blodtryk ), men det var faktisk ikke rart når det var så varmt. Jeg kunne godt ha' brugt en svalende dukkert. Det bliver så ikke her.
Varmt eller ej, udsigten fejler ingenting |
For at børn under 13 år måtte være i aktivitetsbassinet skulle de gennemfører en lille svømmeprøve. 25 m. "look alike" crawl og 25 m. "look alike" rygcrawl. Det var en kamp for mange af børnene. Jeg undre mig over at så mange amerikanske børn ikke kan svømme når de er i den alder.
Men når de havde bestået så havde de adgang til en kravlevæg, to store rutchebaner og en forhindringsbane. Og der havde de altså en fest. Sjovt at se på.
Det begyndte at blæse op og af den årsag kom der nu endnu mere røg op fra Durango. Prøv lige at se forskellen på de 2 næste billeder.
Her er der en bjeg i midten |
Her kan man ikke se det længere |
Efter 4 timers totalt relaxing i Hot Springs gik jeg retur til autocamperen. Jeg var blevet sulten og trængte til lidt skygge.
Jeepturen må komme fra hestens egen mule, så vi må se hvad han har oplevet når han er retur. Måske det bare bliver en fotorappotage 😀
17.30 var Kim retur efter en fantastisk tur. Han havde være oppe i næsten 4000 m. og det havde været vildt. Jeepturen lige så vild og han var meget glad for at jeg ikke var taget med. Så havde jeg været død, mener han 😎 De var også forbi en spøgelsesby, det havde været spændende.
Naboerne inviterede os på en snack og en sludder. Det er to ældre mennesker fra Nebraska. Han hedder Petersen til efternavn, det er lidt sjovt og han har rødder tilbage til Danmark.
Snacken og sludren varede en lille times tid, så skulle vi finde en restaurant og spise på. Det skulle bare være noget let.
Vi tog skraldespanden med på vejen. Det er ikke sådan lige at komme af med skraldet, da containerne er sikret med store kroge, så bjørnenen ikke kan få den op. Den må man lige stå og kæmpe lidt med.
Vi fik spist og gik tilbage til campingpladsen. Nu er det nok for idag. I morgen skal vi videre, forhåbentlig ikke til en sted med røg. Det svier helt vildt i næse og øjne nu.
Jeg vil lade dagens blog slutte med billeder fra Kims tur op i bjergene. Han er så glad for at han gjorde det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar