Sidevisninger i alt

tirsdag den 5. juni 2018

Antelope Canyon, Lake Powell og så til Monument Valley



5.30 slog vi øjnene op. Dejlig udhvilet for en gang skyld. Det havde ikke været så varmt igen i de meget tidlige morgentimer.
Vi fik ordnet morgentingene – morgenmad, bad og pakning af vognen. Vi skulle være nede ved tourafgangen kl. 8.00 med afgang kl. 8.30.
Vi blev stuvet op i ladet på en bil hvor der var to rækker med sæder og sikkerhedsseler. Og så af sted ud over sletten. Der var rødt støv overalt.
På turen derud til canyonen sludrede vi  – til tider mere råbte pga. larmen fra bilen – vi med et par fra Phoenix. Det er altid hyggeligt at komme i snak med amerikanerne og snakke om løst og fast.
Efter ca. ½ times kørsel kom vi frem til Upper Antelope Canyon. Vores guide samlede gruppen og vi gik ind.

WAUW og hold da op siger jeg bare. For hulen da det var vildt. Lige fra man trådte ind til vi kom ud igen.
Ord kan ikke beskrive hvad vi så, så det må billederne gøre. Selv om jeg nu kan se at billederne på ingen måde retfærdiggør det vi så. Og det var svære omstændigheder at fotografere under, kan jeg se.





   
Guiden fortalte at grotterne i tidernes morgen blev fundet af en lille pige på 12 år som var ude og lege i området. Godt fundet lille ven!!
Efter 1½ time var vi på vej retur til Page igen. Samme rumle bumle tur tilbage. Vi var i den grad støvede da vi kom retur.
Da vores slutdestination i dag skulle være Monument Valley havde vi egentlig god tid. Der var ca. 2,5 times kørsel dertil. Så vil valgte at køre ned til Lake Powell igen. Der er så vidunderligt. Måske vi kunne nå en bådtur? Men nej, det duede ikke. Tiden var for knap da de næste både gik for sent ud. Det må vi have til gode. Vi satte os lidt ved søen og drak lidt koldt.


Lidt sjovt så stødte vi på dem som havde siddet foran os i flyet fra Amsterdam til Salt Lake City. Small world – even in America.

Så blev det tid til at få fyldt køleskabet. Så Walmart fik lige et besøg. Vi bliver altså noget forvirret omkring klokken. I den her område så farer du frem og tilbage over grænsen mellem Utah og Arizona. Med et har du vundet en time og det andet øjeblik tabt en…..

Men klokken 14 var vi på vej mod Monument Valley. Det var så lige ud de næste 101 km.
Udsigten på det lange stræk var ikke noget at skrive om, kedelig ørken.

Men hov….hvad skete der så lige. Kim sagde: nu er rattet dit! Nå så det var det, og sådan blev det. Det skulle altså blive på vores 5 tur herover at jeg kastede mig over at køre dyret.  Og det var selvfølgelig ikke noget problem da det kom til stykket. Men den er sgu stor at køre. Men sjovt nok følger det hele jo bare med. Jeg kørte 50 km. Det var nok i første forsøg.

Ja, så fik jeg da kørt dyret

Så nåede vi Kayenta og vi skulle dreje ud mod Monument Valley. Det er så flot når man køre ud mod Valleyen. Bare ærgerligt at det er så tæt en varmedis. Det slører billederne L


Det koster 20$ at køre ind i Monument Valley.

At betale 20$

Men så får du også lov til at blive stoppet af en vild hest 😆😆




Nu sidder vi og koger lige så stille herude. Det er flot som sidste år – så egentlig bare capy / paste. Vi er her for solopgangen kl. 6 i morgen tidlig.

Men lidt fotografering blev det da til.


Så meget godt ud med Mustangen i forgrunden

og nu med 2 Mustanger

Om lidt tænder vi op for grillen og får noget aftensmad. Derefter skal jeg op til receptionen, det er det eneste sted jeg kan loade bloggen op. Her er ingen hook up. Dvs. ingen vandtilslutning, afløb eller strøm. Kun ren natur.

Vi sluttede aftenen med denne smukke solnedgang, nu glæder vi os så bare til den står op igen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar