Sidevisninger i alt

søndag den 17. juni 2018

Tid til Outlet

Og selvfølgelig er her flamingoer i levende live

Var det lige skønt, at tilbringe natten i en stor seng og en temperatur som var lige tilpas?
JA DET VAR DET 😃
Vi havde sovet skønt og gjorde det til lige omkring klokken 7. Så lå vi og gassede den en ½ times tid.

Bad - tjek. Også dejligt igen at have et badeværelse 😆Det er helt ok med autocamperens brusekabine og det som campingpladserne tilbyder, men et helt almindeligt badeværelse med toilet, håndvask og brusekabine er nu alligvel skønt - man er jo vant til disser faciliteter hjemme.

Morgenmaden blev idag en hurtig og let omgang. En stor yoghurt med musli, en crossaint og en kop "lige i kanten af udrikkelig" kaffe. Men det gik.

Ud og fange en taxi og så gik turen ud i Premium Outlet, North. Her har vi været flere gange og der er rigtig mange butikker og mærker repræsenteret.

Vi gik lidt rundt. Kiggede i Sunglas Hut på solbriller til Kim. Der er godt nok mange fine at vælge imellem. Efter en "rundkigning", hvor intet lige fangede var det tid til Calvin Klein og så en opringning til Sabina. Så kan hun kigge med via messenger, og se hvad der skal indkøbes til hende. Det har vi meget sjov med.



Vi går rundt med kameraet vendt, så hun kan se varerne. Så siger hun stop, og vi kigger på sagerne.
Der blev valgt lidt ud som vi  har med hjem i bagagen 😛
Helt uvant, så fandt jeg ikke noget jeg ikke kunne undvære 😇 Jeg mangler ikke noget, tror jeg.
Vi fik købt solbriller til Kim og så var det frokosttid.

Det skulle være på Cheesecake Factory, det havde vi besluttet, for jeg skulle altså have et stykke cheesecake.

Hvor er det ondt at de skriver hvor mange kalorier der er i et stykke

1160 friske kalorier 😖😖

Vi delte, men alligevel voldsomt

Nu var den smagt og den var voldsom. Godt vi delte.

Vi gad ikke mere shopping og vaden rundt derude, så vi fik fat i en vogn som kørte os tilbage.
Gik op med posen....ja POSEN 😂 Der plejer at være mange.

Klokken 15 ville Saxman Duo igen spille på Harrahs. Det ville vi ned og hører fra starten af idag. Så afsted ned ad Strippen og vi fik en bord med det samme. 

De spiller og synger brandgodt

Og for filan de kan spille sax og trompet. Det er en fornøjelse at lytte til. De er brødre og deres far har spillet saxofon for Ray Charles. Deres far var der også idag, og blevet hyldet da det er Fathers Day herover idag, og det er noget helt særligt. Jeg tror faderen var over 90, men frisk nok til at danse og han gav også et nummer.


Håber i kan se videoen.
Damen som forstyrre på videoen, blev kort tid efter smidt ud da hun forulempende servitricerne og gæsterne, ved bl.a. slå i enden og gå og hive op i sin bluse. Ikke noget slemt egentligt, men ret så irriterende for dem som det gik ud over - for hun blev ved.

Pianobar på Harrah's er vores yngligsbar her i Vegas, der er altid god livemusik. Vi blev der et par timer og gik så retur til vores hotel.

Kim blev sat af foran alle tv skærmene, så kunne han se lidt sport, mens jeg lige lullede lidt rundt.

Så  kan man da se det hele på en gang

Vi var blevet lidt sultne, så vi gik ud og fandt en restaurant. Vi var ikke meget sultne, så det skulle være let. Vi havde jo spist burger til frokost og ikke at forglemme kage.

Vi fandt et sted hvor der var let mad

2 x Caesar salat og noget koldt at drikke så kunne vi klare os igen.

Nu var det så lige tid til lidt mere gåtur. Vi gik over på Caesars Palace for at kigge. Der var ikke mange mennesker. Personalet i butikkerne stod og kiggede langt efter kunderne og gabede helt vildt. Godt man ikke står sådan et sted en hel dag.


Nu begyndte vores fødder at brokke sig, vi har gået lang idag.



Vi har nu smidt os på sengen, rigtig rigtig trætte i vores fødder, så nu er der dømt stilletid og senere sovetid. Vi har gået over 10 kilometer idag....bare på at kigge på butikker 😎

Det tror jeg ikke vi gider i morgen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar