Sidevisninger i alt

onsdag den 6. juni 2018

Fra Moab, Utah til Ouray, Colorado

Ouray, Colorado. Elevation 7792 ft. = 2,375 m. over havet

I går aftes fik vi dejlig mad på Fiesta Mixicana i Moab. Skøn mexicansk mad, men der var alt alt for meget af det.

Way to much food - with margarita 

Nej, vi spiste ikke op, det var ganske enkelt umuligt. Men vi fik spist os en pukkel til, så vi var faktisk utilpas bagefter. Det er ikke sjovt at være SÅ mæt når det er SÅ varmt. Men det var jo vores egen skyld, det smagte bare så godt.

Vi gik tur på gaden bagefter for at fordøje lidt 😂😂

Så gik vi hjem og prøvede at fordøje lidt mere inden vi skulle i seng. Det var to tunge mennesker som gik til køjs.

Onsdag morgen og der er vores bryllupsdag - 31 år!! 💓💓
Vi havde en langsom morgen, sov helt til klokken 7.15. Stod langsomt op og spiste morgenmad. Heldigvis var solen ikke helt oppe over bjergsiden endnu samt vores vogn skyggede, så det var til at holde ud at sidde ude og spise. 

Vi fik pakket vognen og fyldt vand på og kom afsted kl. 9.50. Vi skulle køre 235 km. Vi har indtil videre kørt 1261 km. så det er ikke så meget som vi plejer.

Der var meget trafik ud af Moab. Vi havde en lang lastbil lige i halen, og den synes den skulle ligge helt op i røven ( undskyld ) på os. Det er ikke så fedt. Men heldigvis synes den at den skulle udenom, så værsgo' kør endelig, dit fjols.

Ikke alle lastbiler køre lige pænt

Vi kom ud af byen og fik drejet af hovedvejen og snuden mod Colorado. Der gik ikke super længe før vi var ude i spændende kørsel, set fra min side. Det var nu tid til at lege sandsæk. For dem som ikke ved det så HADER jeg at køre stejlt opad, især når det går tæt på lodret ned på min side. Her skal Kim huske mig på at trække vejret. Det er ulækkert når vi kommer i de skarpe kurver, hvor man ikke ved hvad der venter rundt om hjørnet. Også selv om jeg har kørt turen før. Det er selvfølgelig det sammen når det går nedad.

Hvad mon der er lige der rundt om hjørnet?

Vi kom til en lille flække, La Sal. Der var godt nok ikke mange huse, eller trailere, som der var flest af. Men et posthus og en kirke er der altid. Her var mange køer og præriehunde ( de små sjove egern agtige dyr ) Der var også rigtig mange af dem som var kørt over - altså de små præriehunde. Det ser lidt voldsom ud, når det er mange.
Det gik voldsomt opad, vi var nu oppe i 2200 m. over havet, og det var rigtig dårlig vej. Det hele hoppede og dansede.

Omgivelserne begynde at blive meget mere grønt end vi har været vant til. Det så skønt ud. Vi mødte stort set ingen biler op over passet. Os to alene i verdenen, næsten. Ved 2346 m. over vandet holdte vi en lille pause og var ude og nyde udsigten. Det er så ærgerligt at det er så diset.




Vi kørte langs et kæmpe kvægområde, der var hundredevis af kører og kalve. Alle bag hegn. Og alligevel ikke, lige pludselig så vi en lille kalv ligge og trykke sig, uden for indhegningen. Den rejste sig op, da vi kørte langsomt forbi, og prøvede at skubbe til indhegningen for at komme ind til sin mor.
Det kunne den ikke. Vi kørte ned hvor det stod nogle store biler med hestetrailere.
Der var ingen vi kunne sige det til. Men vi fik øje på 2 cowboys og et par hunde ude på marken.
Vi viftede med arme og ben for at de kunne se os. ( ja, nu sidder i og ser det for jer.....to idioter som hopper op og ned 😂😂 )

De kunne ikke se os, men heldigvis skulle de alligevel drive kvæget mod os, så vi fik til sidst kontakt.
De red hen til os og takkede for at vi havde "passet på den lille". Vi fik en kort snak og så skulle de ha' gennet den lille kalv ind til sin mor igen. Nøj, hvor blev den glad da den igen kom ind på den rigtige side.

Det var sjov at se dem arbejde og sjovt at se hvordan hundene elskede det.

Ritgige cowboys

Deres job var at drive kvæg

Hyp hyp 

Se, det var da også en slags oplevelse.

Nu gik det ellers nedad, 9% og en masse hårnålesving. Sandsækken var på plads og Kim sørgede for at hun trak vejret. Jeg siger ikke en lyd når vi kører ned.
På et stort stykke af bjergsiden ved Beaver Creek kunne vi se at det hele var brændt, det er et trist syn.

Klokken 11.11 kørte vi ind i Colorado i 1800 m. over havet. Det havde gået noget op og ned idag.

Nede i dalen var der skønt og frodigt, og vi glædede os over alt det græs der var til dyrene. Nogle stedet undre vi os virkelig over hvad hestene og køerne lever af. Dalen var vi 1500 m. så vi var på kort tid dalet 300 højdemeter. 


Vi kørte ind i Ouray kl. 13.35. Fandt hurtigt campingpladsen og fik tjekket os ind.

Vi fik en skøn plads helt nede ved floden. Faktisk holder vi med bagenden ud over kanten.

Riverside spot

Da vi kørte ind i Ouray, faktisk allerede et godt stykke herfra, synes vi her var meget diset. Det viser sig at det er røg. Desværre brænder det stadig omkring Durango som ligger på den anden side af Ouray, nede af bjerget. De har opgivet at slukke vildt branden, og koncentrere sig om at redde bygninger i stedet. Det er så forfærdeligt med de "wild fires" og vi er endda meget tidligt på sæsonen. Men der har ikke være så meget sne som vanlig, så her er meget tørt. Håber ikke det går helt amok. 
Men det genere næsen ret meget.

Det er røg som slører billedet

Efter at vognen var sat på plads var det tid til lidt vasketøj. Vi fik sat håndklæder og sengetøj over.

Imens det kørte gik vi en tur op på hovedgaden, heldigvis ligger campingpladsen kun en blok bag hovedgaden. ( gid vi havde fundet den plads sidste år, der boede vi langt uden for byen ).
Vi gik ind til at Jeep udlejer, da vi vil leje en i 2 dage. Så vi vil kører ud og opleve spøgelsesbyer og andre ting som kun kan nåes med en 4-wheeler. 

Det bliver fedt at kører rundt i den et par dage

Den første tur bliver ned til Telluride i morgen.

Aftenen sluttede med en god middag på Outlaw. Stor steak og god vin/øl. Herefter hen og købe en lille is med cookiedough.

Nu retur på pladsen hvor vi nyder flodens brusen lige forbi vognen.

Endnu en bryllupsdag er over, Kim synes vi skal tage 31 år til 💓


Det var alt for idag. I morgen en endnu én.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar