Sidevisninger i alt

fredag den 1. juni 2018

Ankomst til USA


Vi fik os en god lur inden vi fik lidt mere at spise og herefter landede i Salt Lake City, Utah.

Vi skulle igennem immigrationen og herefter hente vores kufferter, som vi skulle aflevere igen. Den sidste flyvning til Las Vegas er jo en indenrigsflyvning.

Det sjove var så, at vi havde under en halv time til dette. Og det trak ud i immigrationen og nu var der alstå kun 20 minutter til flyet lettede....

Vi hev lidt i en ansat som stod og sagde "værsgo" når man måtte gå frem til skranken. Hun var heldigvis en flink én og fik os frem i en fart. Op og få vores kufferter. Heldigvis er de knaldhurtige til at få tømt flyene for bagage, så de var allerede på båndet. Afsted til aflevering, her var der igen en super ansat som bare tog kufferterne i en fart og sagde "afsted med jer" 👍

Og afsted kom vi. Der var kun 55 minutters flyvning til Las Vegas og det var nu blevet mørkt så det var et flot syn at flyve ind over "lysenes by".


Og 1 2 3, så var vi landet i Las Vegas.

Viva Las Vegas og velkommen 
Vi fangede hurtigt en taxa og kom ud til Henderson og Sunset Station Hotel & Casino.
Vi var så trætte nu, så vi smed kufferterne op på vores værelse på 11. etage og så gik vi ned og fik en hurtig burger. 


Så gik det retur til 11. etage og så var det ellers godnat, hold da nu fest et begivenhedsrig og stresset døgn. Da jeg kiggede på mit ur og så dagens stress faktor synes jeg der var dobbelt god grund til at få en god nats søvn.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar