Sidevisninger i alt

tirsdag den 12. juni 2018

Igennem mere Rockys og San Juan bjergene

San Juan bjergene

9.15 var vi klar til kaste os ud på vejen igen. Vi skulle endnu mere vest på, egentlig sydvest.
Det blev kørsel langs med Colorado River.


Vi havde kun spist en lille yoghurt og drukket en hurtig kop kaffe for at komme hurtigt afsted. Vi havde aftalt at vi skulle have mere morgenmad når vi fandt en Denny's. Der ville vi have en omgang rigtig usund amerikaner morgenmad.

Vi kørte ud af I-70 West. Det gik fint. Her er dog meget vejarbejde, så mange steder skal det tages meget fart af.



Her er også været nogle fine tunneller. Det er ikke det vi ser mest af. Det er ganske enkelt for dyrt at springe sig igennem så mange bjerge.

Et sted langs Coloradofloden var de ved at lave en slags kyst sikring. Floden æder simpelthen vejsiden og vejen styrter sammen.
Kort efter dette arbejde var der et stort stykke som var brændt. Vi kunne se at der havde været brand i en bil, så den har jo nok antændt det.


Der er "ekstrem brandfare" her i Colorado. Der er store lysskilte på vejen som advarer om faren.

Fremme ved Denny's og vi gik ind og fik en omgang rigtig usund mad, men det smagte jo godt 😀
For pokker, vi trillede ud derfra.

Fælt ikke 😀😀

Men så var frokosten reddet i samme omgang. Under maden fandt vi ud af dagens og morgendagens plan. Vi bookede en plads i Cortez, Colorado for natten. Herefter tankede vi og så vi satte GPS'en til Cortez og så vidste vi godt hvad den stod på de næste mange timer.....bjergkørsel...
Ud over at vi har kørt i Rocky Mountains idag, og lagt dem bag os, så skulle vi også lige op over San Juan bjergene. Det viste sig at være en fantastisk smuk tur. De bjerge er bare så flotte.





Ud på vej 50 og så syd over. Nu er vi igen kommet til den del af landet hvor den fede varmedis ligger ud og bjergene og slører. Det startede da vi nåede til Whitewater, her kunne vi så sandelig også mærke på bilruderne at det var meget varmt uden for.
Så er det jo særlig lækkert når en stor kreaturvogn overhaler os og efterlader en stank uden lige, lige ind i vores aircondition og den lugt blev hængende hos os rigtig længe...føj for den lede.

Vi ser en del Audier og VW'er herover. Det har vi ikke set de andre år.

Vi flugte vejen igennem San Juan langs kanten af Dominguez-Escalante National Conservation Area mod Delta. Her kom vi gennem byen og så videre til Montrose hvor vi jo har været en gang på turen. Der drejede vi af for at komme mod Cortez som ligger i det sydvestligste hjørne af Colorado.

Vi kørte forbi forkellige vingårde, men vi undre os i den grad over at vi på intet tidspunkt har set vinmarker.....så helt lokal er vinen jo nok ikke så.

Nu lå hele rækken af de høje tinder på San Juan bjegkæden lige foran os. Wau, det er flot og så med lidt sne på toppen. Det er der jo ikke meget at på bjergene, da de næsten ikke har fået sne i vinter. Det er også årsagen til at det brænder så meget. Mens vi kigger på bjergtoppen siger Kim, at for en lille uge siden var han oppe på toppen af en af dem, imens jeg søppede rundt i 40,5 grader varmt mineralvand, se allerede gode minder 😍


Så skulle vi ellers op over passene...i slæbegear...
Ophir passet på 2933 m. og bilen kæmpede en brag kamp - den bliver godt varm. Og to til, knapt så høje. Hvergang vi er kommet op, så går det jo ligedan ned. Men det er ikke svært at nyde naturen under vejs.
Ved Lizard Head kunne vi over bjegtoppen til venstre se de store skyer af røg. Vi er lige på den anden side af bjerget hvor vildtbranden har spredt sig endnu mere. De kæmper og kæmper for at holde den nede. Alle taler om det herover.

Vi møder rigtig mange på motorcykel, men fatter ikke en brik af at de ikke kører med hjelm? De har ikke en chance hvis der sker noget. Og de er ikke blege for at køre hurtigt op og ned også i hårnålesvingene, hvor de ikke aner hvad de møder på den anden side. Men hvis de har lillemor på bagsædet, så har hun altid hjelm på.

Så kom vi ned i bunden og vi krydsede Dolores River. Så var der kun kort vej til Cortez og den KOA campingplads vi havde booket.

Vi har kørt 450 km. idag og Kim er voldsomt træt af at køre bil. Så lidt ro og hvile og noget aftensmad vil bekomme ham vel. Her er dundrende varmt. Så vi har A/C'en kørende på fuld skrald her klokken 21.15 hvor det også er blevet helt mørkt. Vi kan ikke sidde ude, det vrimler med bitte bitte små myg. Du ser dem ikke, men mærker dem når de stikker - møgdyr.

Vi har kørt 2878 km. ind til videre herover.....hmmmm hjemmefra ville vi egentlig ikke køre så meget, men det bliver alligevel hurtigt til noget.

En ny dag venter, efter en nat hvor vi forhåbentlig får sovet selv om her er så varmt.

Hej til jer derhjemme 😁

Ingen kommentarer:

Send en kommentar