Det er ikke så lige til det hele...

 Jeg vågnede op i nat da der lugtede så voldsomt af røg og det skar i halsen. Jeg blev temmelig forskrækket og skyndte mig op, for at se om der var noget galt eller om det evt. brændte uden for.

Det gjorde det ikke. Ikke hos i hvert tilfælde. Det var mørkt så jeg kunne ikke se noget, kun lugte og smage det meget voldsomt. Jeg var sikker på at der ikke var nogen fare for os, så jeg prøvede at lægge mig til at sove igen. Det gik så ikke helt godt. Det var ikke særlig rart. Lige pludselig synes jeg også at der var koldt, så jeg fik fat i vores ekstra tæppe og pakkede os begge godt ind, og så faldt jeg da lidt i søvn igen.

Vinden var vendt og al røgen var nu ind over os. Da vi åbnede døren 6.30 og det var blevet lyst, kunne vi ikke se en disse ind over markerne til bjergene. Bjergene var helt utydelige.

Vores plan var jo Mesa Verde i dag. Vi spiste morgenmad, badede og pakkede sammen. 

Vi prøvede at køre ud til Mesa Verde, indgangen ligger kun 8 km. fra campingpladsen. Men det så altså ikke godt ud da vi kom der ud. Vi besluttede, efter at havde været i visitorcentret, at vi ikke ville få noget ud af at køre helt ud i parken, når man ikke kunne se noget ordentligt. Og det var bestemt heller ikke rart at gå rundt uden for når der var så meget røg. 

Hvor er det altså ærgerligt med den her brand. Det ødelægger mange af vores planer. ( Ikke at forglemme hvordan det er for alle de stakkels mennesker som bor her ) Vi ville jo også have været til Durango, men det er jo totalt ”NO GO” for det er jo netop der branden kommer fra. Moder natur kan vi ikke hamle op med.

Så ny plan. Der var 345 km. til Page, der hvor den store smukke sø er. Det blev målet.

Først til byen og tanke og handle og fylde vores data på telefonen op. Alle butiksdøre var hermetisk tillukkede, de ville ikke have røgen ind i butikken. Bagefter havde vi fortjent en frappuccino, synes vi.

Vi kørte mod Four Corners – der hvor Arizona, Utah, New Mexico og Colorado mødes. Der havde vi været 2 gange før, så vi strøg lige forbi. For at komme fra Colorado ind i Arizona skal man lige en lille tur igennem øverste hjørne at New Mexico. Så det var lige 4 stater på en dag…. For at komme til Page som ligger i Arizona, skal man lige et lille smut ind i Utah.

Vi så mange heste og køer på prærien langs vejen. Vi undre os over hvordan de overlever, når der ikke er noget ordentligt græs og adgangen til vand så vi ingen steder. Det er lidt mærkeligt at se på.

Det lange stykke igennem det land som de Native Americans ( Indianere ) har fået er ufrugtbart og totalt udtørret. De bor langt ude på sletten i små dårlige huse. Vejen som fører igennem deres land er elendig, som i forfærdelig at køre på. Men det er nu engang den vej som der er, når vi skal den vej.

Nu så man tydeligt at vi var i Arizona, klipperne var igen blevet røde. 

På vejen, lige før Kayenta kom en stor flok cykelryttere kørende.  Det var både damer og mænd. De er godt nok seje, og så i den varme.

Vi skulle stoppe for frokost, og nogle at rytterne stoppede faktisk op for at drikke lige der. Så Kim snakkede kort med dem. De var på en uge lang tur….i 40 + graders varme. De havde ind til nu kørt ca. 150 km.

Luften var nu blevet klar og sigtbarheden i top igen. Vi kunne frit trække vejret helt ned i lungerne uden at hoste og pudse næse om en gal.

I dag lagde vi mærke til hvor mange IKKE amerikanske biler der efterhånden kører herover.  Audi, VW, Toyota, Subaru mf. Det er blevet til mange flere end de tidligere år hvor vi har været her, eller også har vi ikke lagt mærke til det før.

Ved 14.30 tiden nåede vi til Page. Vi havde ikke kunne booke plads online så vi måtte tage chancen og håbe de havde plads til os. Det havde de, på den plads som ligger lige over for søen. Men det var uden nogen form for ”hook up” dvs. ingen vand, strøm eller afløb. For hulen det var stygt. Det var 41 grader hot.

Vi stillede vognen på plads og tog shuttlebussen ned til søen. Her var vi en ½ times tid – vi smeltede simpelthen. Op i vognen igen og tænde generatoren for at prøve at køle vognen ned så vi ikke blev dårlige. Det var for varmt! Den kunne ikke gøre en disse. Vi tænkte, vi kan bare ikke sove her i den hede. Det vil være umuligt uden at blive skidt til pas. Så beslutning blev taget. Vi måtte kører igen.

Vi prøvede at få plads det næste sted vi gerne vil hen – men NEJ, alt optaget. Hmmmm….. så ringede vi til den plads i Page hvor vi var da vi var i Antelope Canyon, som ligger i den anden ende af Page. YES, de havde plads til os med fuld ”hook up”. Af sted med os, og skidt med de 250 kr. vi lige havde betalt, det betød ikke noget i denne situation. Hurtigt fremme på den næste plads, hurtig tilslutning af vognen og fuld knald på A/C’en så vi kunne få kølet vognen ned.

Ahhhh….der gik ikke længe før vi kunne sidde inde i kulden og ha’ det rart.

Så blev det aftensmad tid. Grillen blev tændt, majsene kogt og Kim klarede igen at få grillet noget dejlig kylling. Og så lige lidt pastasalat. Skønt med noget mad.

Nu har vi booket til de næste to dage, men ikke fået bekræftelse endnu…vi ser hvad der sker i morgen😀

Vi har det jo godt 😊 Og Kim fik sig endda en ny ven i dag. Hils på ham nedenfor.